|
Svensk succes par viser VM vejen
Når Slagelse Motocross Arena afholder VM sidecar og EM Quad den 4. september, så bliver det med et lidt specielt Sidevongspar til start. Et helt nyt ungt sidevognspar, der har taget springet fra solo, og på rekordtid har fået VM succes. Med andre ord, et af den slags sidevognspar man rigtigt gerne vil have i Danmark… Philip Stenborg og Christian Nilsson hedder den svenske duo, og de er henholdsvis 20 og 24 år (i nævnte rækkefølge). Phillip Stenborg har kørt solo motocross på elite niveau i tre år, og var specielt med helt i toppen da han kørte i 80cc klassen. Sidste år kørte han imidlertid lidt træt i det på solo maskinen, og da han altid har elsket sidevognscrosserne, og ofte har tænkt på at prøve sporten, så besluttede han sig for at prøvekøre en sidevognscrosser. Her er det makkeren Christian Nilsson kommer ind i billedet, for der skal som bekendt to til tango når vi snakker sidevognscross. Christian kørte også jævnligt solo motocross førhen, men ikke på samme niveau og så seriøst som Phillip. Alligevel blev det Christian, som Phillip ringede til, da han havde fået lov til at låne en sidevognscrosser, for de kendte hinanden udenfor banen, og han havde ofte været med ude og se sidevognsløb. Han vidste altså derfor lidt om, hvad det drejede sig om. Efter at have trænet i en måneds tid og have kørt det første svenske mesterskab, var makkerparret grebet af sporten, og selvom denne historie først startede i sidste år, så har de allerede formået at kvalificerer sig til VM. Både Phillip og Christian vil satse helhjertet på VM, og vil køre for at komme så langt op som muligt, samtidigt med at de udvikler sig som sidevognskørere. ”Vi tycker verkligen att detta är suuper kul:.” lyder den afsluttende bemærkning fra det svenske sidevognspar, der allerede er levende beviser på, at vejen til VM sidecar ikke er så lang for to kørere der i forvejen var fornuftige knopdækskørere. Det svenske sidevognspar kommer allerede til Slagelse den 6. august for at køre DM, og man kunne da håbe på, at de kunne inspirerer nogle danskere. |








